Online kursus i tunesisk hækling

Med Pernille Cordes
Onlinekursus | Kom i gang med det samme!
399 DKK
[4]
På dette kursus i tunesisk hækling vil du lære alle de grundlæggende teknikker, der skal til for at hækle dine egne projekter med tunesisk hækling. Lær blandt andet at hækle en flot pude samt et par lækre plusvarmere!
- Pernille Cordes, underviser
Inkluderet: Køb som gavekort
Livstidsadgang Info
17 danske videolektioner
2 timers undervisning
2 opskrifter og diagrammer
Stil spørgsmål og få feedback
Underviser Pernille Cordes
Pernille Cordes
Professionel underviser og blogger
Forfatter til flere bøger om tunesisk hækling
Indehaver af englegarn.dk
Mød din underviser Pernille her!

– Et onlinekursus som bringer dig fra begynder til øvet niveau

Følg dette spændende kursus med Pernille Cordes, som er strik- og hækledesigner samt indehaver af Englegarn – og forfatter til to bøger om tunesisk hækling: Tunesisk Hækling til dig og din bolig og Den store bog om tunesisk hækling.

Tunesisk hækling er kommet meget op i tiden – det er en teknik, der minder om hækling – men der er også elementer af strik og vævning i det. De fleste forbinder nok tunesisk hækling med basisteknikken – tunesisk ret – som skaber en helt egen meget flot struktur. Tunesisk hækling egner sig især til boligting – måske har du set nogle puder med flotte grafiske mønstre? Dem vil du lære at hækle, men først skal du lære alt det grundlæggende.

Kurset er bygget op så du får alt det basale i starten. Det er fx at slå masker op og hækle din allerførste frem- og tilbagerække.  Pernille giver dig sine bedste tips og tricks, så du lærer tingene rigtigt fra starten – så du eksempelvis får rigtig flotte kanter og en smart måde at lave farveskift på. Når du har været igennem de indledende øvelser, kan du egentlig bruge kurset, som et opslagsværk. Pernille vil præsentere mange forskellige teknikker, og du kan kaste dig ud i det, du har mest lyst til.

Du vil blandt andet lære at hækle melerede striber med to eller tre farver, så du kan lave flotte puder.  Du vil også lære andre basismasker end tunesisk ret, fx tunesisk vrang, som du kan bruge til rib og andre flotte mønstre som tunesisk perlehækling.

Pernille viser dig også, hvordan du hækler det meget populære tunesisk bikubemønster – i sær med fokus på at få pæne kanter. Til slut vil du lære at hækle de flotte grafiske mønstre som fx trekanter, og du vil lære at hækle rundt med den tunesiske hæklenål med dobbeltkrog.

Som en bonus får du gratis opskrift på to af Pernilles populære designs: Pulsvarmere og rund pude med trekanter. Undervejs er du naturligvis velkommen til at stille spørgsmål.

Velkommen til Pernilles tunesiske hækleunivers!

Se den fulde lektionsplan

Videolektioner i dette kursus

1# Sådan slår du masker op i Tunesisk hækling 05:00 GRATIS VIDEO

I denne video viser jeg dig, hvordan du slår masker op og hækler din første startrække, som består af opslagningen samt den første frem- og tilbagerække. Opslagningen starter med en luftmaskekæde, som man også bruger i almindelig hækling.

2# Tunesisk ret samt hvordan du får pæne kanter 03:51

I denne video viser jeg dig mine bedste tips til at få pæne kanter. Kanten forneden dannes ved den særlige opslagningsteknik, som jeg har vist dig. Højre kanten bliver pæn automatisk, men i venstre side kræver det, at man hækler under 2 lodrette lænker – i stedet for blot 1 lodret lænke.

3# Melerede striber i tunesisk hækling 06:39

I denne danske videovejeledning viser Pernille, hvordan du laver de flotte merlerede striber i tunesisk hækling.

4# Sådan laver du melerede striber med tre farver i tunesisk hækling 06:07

En variation af melerede striber, hvor du bruger 3 farver garn og opnår en rigtig flot effekt. Med de melerede striber i to farver vil du altid skulle lave dit farveskift i venstre side – men med tre farver er det anderledes.

5# Aflukning med kædemasker i tunesisk hækling 02:28

Når du lukker af med kædemasker, så får du en næsten usynlig aflukning. Aflukning med kædemasker er den mindst mulige aflukning, da der kun danner sig en tynd linje af masker for oven. Kædemaskerne hækles på samme måde som i almindelig hækling, og aflukningen hækles på en fremrække, hvilket nok er lidt overraskende.

6# Aflukning med fastmasker i tunesisk hækling 02:09

Du kan vælge at lukke af med fastmasker, hvis du vil have en hel række ekstra på dit hækletøj. Aflukningen minder meget om fastmasker i almindelig hækling og i forhold til aflukningen med kædemasker, laver du blot et ekstra omslag, inden du trækker gennem de sidste to masker.

7# Hvorfor ruller kanten i tunesisk hækling og hvad gør du ved det? 03:35

Tunesisk hækling ruller i kanterne, som du sikkert hurtigt vil erfare. Jeg hører det ofte, som noget af det første folk spørger om, når de starter med tunesisk hækling – de tror, de gør noget forkert. Den gode nyhed er, at det ikke er en fejl, men at tunesisk hækling bare ruller i kanten.

8# Sådan hækler du tunesisk vrang 03:22

Tunesisk vrang er den sværeste maske at lære – den indeholder ligesom flere trin, men hæng på, så viser jeg dig stille og roligt, hvordan du hækler den, og efter kort tid vil du kunne skrue tempoet op. Glæd dig til de flotte mønstre, du vil kunne hækle, når du har lært tunesisk vrang.

9# Sådan hækler du tunesisk rib 02:07

I denne video vil du lære at hækle tunesisk rib. Rib består af ret- og vrangmasker og ligner meget rib i strikning. Ribben har dog slet ikke den samme elasticitet som i strik – jeg vil snarere sammenligne det med rib i almindelig hækling.

10# Sådan hækler du bikubemønster i tunesisk hækling 05:30

Mønsteret ligner små bikuber og er meget populært til blandt andet puder i mega tykt garn -som for eksempel spaghetti garn - hæklet på en meget stor hæklenål. Du kan også vælge at hækle det med en dobbeltråd af et lækkert merinould garn.

11# Tunesisk perlehækling 07:54

Tunesisk perlehækling er endnu et af de meget stilrene mønstre, du kan hækle i tunesisk hækling. Det minder lidt om bikubemønsteret, men adskiller sig ved at blive hæklet af nogle helt andre masker. Teknikken er yderst effektfuld og består af ret- og vrangmasker.

12# Cirkel hæklet med venderækker 04:40

I denne video skal du lære at hækle en cirkel med venderækker i tunesisk hækling. Cirklen består af såkaldte ’lagkagestykker’ med i alt 12 felter og giver en rund flade.

13# Hæklet rund pude med kiler | Opskrift 03:09

Denne smukke pude er et design, jeg har lavet, og det følger med video kurset som en gratis opskrift til dig. Puden er både flot, enkel og nem at hækle ud fra teknikken med cirkel hæklet med venderækker.

14# Tofarvede mønstre – Fair Isle teknik 10:27

Fair Isle teknikken er den nemmeste teknik til at hækle med flere farver i tunesisk hækling. Ligesom Fair Isle teknik i strik trækkes garnet på bagsiden af arbejdet, og du griber fat i den farve, du skal til at anvende.

15# Intarsia teknik – grafiske mønstre 12:13

Intarsia teknikken anvendes til at hækle grafiske mønstre, som fx trekanter, firkanter, romber eller andre former. Du kan opnå de flotteste resultater med denne teknik.

16# Rundhækling med dobbeltkrog 09:27

Tunesisk rundhækling hækles i små bidder – lidt den ene vej og så lidt den anden vej. Til slut når man hele vejen rundt, og der er opstået et rør. Det ser flot ud, hvis du bruger en farve til at hækle den ene vej og en anden farve til at hækle den anden vej.

17# Rundhæklede pulsvarmere | Opskrift 11:14

Du får også denne gratis opskrift på endnu et af mine designs – nemlig et par flotte pulsvarmere i 2 farver. Du skal bruge rundhæklingsteknikken med dobbeltkrog, så den får du altså også øvet med dette projekt. Så hav en dobbelt hæklenål og 2 nøgler garn klar.


Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Efter du har købt adgang til kurset, kan du logge ind her, og efterfølgende se alle videolektionerne i kurset samt hente de evt. medfølgende materialer. Når du køber adgang bestemmer du selv din adgangskode. Dit brugernavn er den e-mail du køber adgang med.
Du kan her se en video, der beskriver, hvordan du køber adgang og kommet i gang med et kursus på WeTeach.dk.

Køber jeg et abonnement?

Nej, det gør du ikke. Adgang til vores kurser er en engangsbetaling.

Hvad betyder "livstidsadgang"?

Livstidsadgang betyder, at din adgang til kurset ikke er tidsmæssigt begrænset. Du kan altså se videoerne nu og igen på et senere tidspunkt, hvis du har brug for det.

Køber jeg adgang til ét kursus ad gangen?

Ja, du køber adgang til vores kurser enkeltvis. Vil du købe adgang til flere kurser ad gangen, kan du selvfølgelig også gøre dette.

Kan jeg stille spørgsmål til undervisningen?

Ja, det kan du. Under hver videolektion kan du stille spørgsmål og evt. uploade billeder af dit arbejde, så underviseren kan give dig feedback. Vores undervisere svarer typisk indenfor 48 timer.

Kan vores kurser købes som gavekort?

Ja, du kan købe vores kurser som gavekort, og give det til en du holder af. Du kan både købe et gavekort til et bestemt kursus eller på et valgfrit beløb, som kan bruges på et vilkårligt kursus. Læs mere her.

Er dette kursus lige så godt som et traditionelt fysisk kursus?

Du vil med dette kursus komme omkring de samme emner, som du ville på et lignende fysisk kursus. Fordelen ved at tage vores kursus er selvfølgelig, at det koster en del mindre end et fysisk kursus, men også at du kan se videoerne flere gange, og præcis når det passer dig.

Hvordan får jeg adgang til kursets evt. medfølgende materialer?

På de kurser, hvor der medfølger et hæfte, en opskrift, en guide eller noget helt tredje, vil du kunne hente disse materialer direkte fra din brugerprofil her på WeTeach.dk.

Yderligere spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål til vores kurser!

Kontakt kundeservice

Inspirations-billeder til dette kursus

Herunder finder du en række billeder af de projekter, du vil lære at lave på dette kursus i tunesisk hækling.

tunesisk hækling tunesisk hækling tunesisk hækling  tunesisk hækling

 

Anmeldelser

Har du taget dette kursus? Log ind for at skrive en anmeldelse.

Kan anbefales

Super kursus - kan anbefales
Susanne
01-09-2023

Rigtig fint kursus fra Pernielle

Hej Pernille Tak for et rigtig godt kursus, hvor jeg har lært så meget! Mvh.
Lotte Madsen
02-02-2022

Tak

Tak til Pernille for et godt kursus.
Mia Wellington
10-04-2021

Dejligt kursus

Rigtig fint kursus, som har hjulpet mig godt i gang med tunesisk hækling. Mvh. Agnes.
Agnes Louring
08-05-2018

Flere kurser fra andre undervisere...

Lær at hækle | Hæklekursus for begyndere Lær at hækle | Hæklekursus for begyndere
Fotokursus for begyndere Fotokursus for begyndere
Malekursus for begyndere Malekursus for begyndere

Denne side blev sidst opdateret: