Portrætmaling for begyndere

Med Christina Kjelsmark
Onlinekursus | Kom i gang med det samme!
599 DKK
[5]
På dette kursus er det både plads til nybegyndere og øvede. Du får den helt nødvendige grundviden ud i portrætmaling og maleriets kunst. Du vil blive guidet igennem materialer, metoder og teknikker og motiveret til selv at finde din helt egen stil.
- Christina Kjelsmark, underviser
Inkluderet: Køb som gavekort
Livstidsadgang Info
21 danske videolektioner
2 timers undervisning
Stil spørgsmål og få feedback
Underviser Christina Kjelsmark
25 års erfaring som kunstmaler og lektor i kunsthistorie
Professionel kunstner og underviser
Indehaver af kunstskole og online kunstskole
Mød din underviser Christina her!

I dette kursus vil du blive taget i hånden og trin for trin, fulgt gennem temaet at tegne og male portrætter. Hver af de 20 film indeholder meget beskrivende, i både ord og billeder, hvordan du stille og roligt kan begive dig ud i alle aspekter omkring portrætmaling.

Der tegnes på papir og karton med blyant, kridt og kul og malet på pap og lærred med akryl med anvendelse af forskellige værktøjer som pensel, spartel, blomsterpind, klud og ikke mindst fingrene.

En god idé er det, at kende nogle få grundregler, men det er også rigtig vigtigt, at du finder dig selv og din måde at udtrykke dig på i det at male portrætter og jeg håber med dette kursus, at kunne motivere dig til at prøve og øve igen og igen, for kun dermed bliver du dygtigere og endnu mere fri i din måde at male og se på maleriet på.

Se den fulde lektionsplan

Videolektioner i dette kursus

0# Introduktion til materialer 05:27 GRATIS VIDEO

Til tegning skal du egentlig blot bruge blyant og papir, men gode tegneblyanter og et godt papir gør tegningen sjovere og bedre. I denne video skal vi se på de materialer og redskaber, vi skal bruge.

Tegning af ansigtets proportioner

1# Ansigtets proportioner 06:27

At tegne et ideal ansigt er at placere øjne, næse og mund korrekt og forstå ansigtets proportioner. Ansigtet ligner ikke nogen bestemt person, men har fællestræk fra alle personer. Det handler om at forstå hvert enkelt del af ansigtet - Start med at tegne et æg som er vendt på hovedet...Vi tegner med blyant B4 på et helt almindeligt stykke A4 papir.

2# Øjne 07:46

Menneskets øjne har mange forskellige former, det ser vi tydeligt når vi kigger på hinanden. Nogle har store stirrende øjne, andre har milde smilende øjne. Vi tager udgangspunkt i en mandelfor, og derfra tegner vi et øje med iris og pupil.

3# Næse 07:06

Næsen er sådan en underlig form, ofte tegnes den næsten ikke. Den ses måske blot som en lille streg eller en bue. Men vi kunne jo også prøve at tegne en næse, så den får en mere detaljeret form. Det er lyset og skyggen som afgør hvordan næsen kommer til at se ud. Nogle mennesker har brede næser, andre smalle opstoppernæser og atter andre har bitte små næser... glæd dig til at tegne næser

4# Munden 04:58

Munden er måske den mest udtryksfulde del af vores ansigt, der hvor vi kan aflæse og lytte til vores samtalepartners humør. Nogle mennesker har store smukke læber, andre har nærmest kun en streg. Lad os se på hvordan vi tegner en mund.

5# Ansigtet toning og skravering 06:06

Hvordan kommer vi fra at tegne et portræt med øjne, næse og mund og til at nå frem til et udtryksfuldt ansigt med lys og skygge. Til at markere lys og skygge anvendes teknikkerne toning og skravering.

6# Lys og skygge 11:29

Vores ideal portræt begynder pludseligt at blive menneskelig og få individuelle udtryk. Hun kigger på os og forlanger at vi gør os umage, så i denne film skal vi gå dybere ind i arbejdet med lys og skygge. Hud og hår tegnes ind med levende streger, lys og skygge.

Kul og kridt

7# Kul og kridt 04:00

For at illustrere forskellen på lys og skygge inddrager jeg kul og kridt i min tegning. Sort for skygge, hvidt for lys, og så er det simpelthen bare sjovt og befriende at tegne med kul og kridt. Man kan ikke tegne præcist, eller styre sin hånd, så resultaterne bliver ofte tilfældige og , ja meget smukke.

8# Kul og kridt, mand 05:18

Ja, indimellem viser tegningen noget andet end planlagt, som i dette eksempel, hvor jeg tegner en mand. tegneteknikken er den samme som tidligere. Kul og kridt bliver benyttet, denne gang med løs og mere sikker hånd. Det kan være en god ide at øve sig nogle gange, måske lave ti hurtige skitser af ansigter fra en avis eller et ugeblad. Det er imponerende, hvor hurtigt man udvikler sine tegnefærdigheder.

Akryl på pap

9# Akryl på pap 17:06

I denne film skal dine fingre på arbejde, sådan helt bogstaveligt for vi skal male med fingrene. Opgaven bliver at male et portræt i akryl, malet på pap med blot tre farver og altså med fingrene. Rigtig god fornøjelse. Dette bliver en udfordring, forhåbentlig en af de sjove!

Ansigtet malet i akryl på lærred

10# Introduktion til akrylmaleri 2:06

Nu har du grundlaget i orden og er klar til at gå videre med at maleri på lærred. I denne film kigger vi på de materialer du får brug for.

11# Akryl på lærred. Bund 03:12

Endelig når vi frem til at male akryl på lærred. Jeg bruger et gammelt grimt lærred fyldt med pletter og klatter, men hvorfor dog det? På lærredet maler jeg med okker en bund til et ansigt oven i alle klatterne, og atter tager jeg fingrene i brug for at skabe den perfekte form. God fornøjelse, nu får du virkelig brugt alle dine gamle lærreder.

12# Akryl på lærred, baggrund 02:43

Baggrunden bag portrættet males. I denne film males det gamle lærred over med nye lækre farver Turkis og hvidt. Jeg bruger både spartel og en lille pensel.

13# Lys 03:54

Jeg forsætter med fingrene og maler lys og skygge ind i ansigtet. Nogle områder males lyse, andre mørke, nogle slørede, andre skarpe. Langsomt formes portrættet og ansigtet bygges op trin for trin

14# Skygge 07:53

Nu formes ansigtet med toninger i forskellige nuancer. Med en lille pensel lægges ”Foundation” over ansigtet. Jeg arbejder med overgange, lys og skygge, former kindben, hage og pande. Næsen formes, munden placeres og selv det hvide i øjnene males ind med en lille fin pensel. Farverne er stadig okker, violet og hvid, samt alle de farveblandinger derimellem.

15# Øjne og næse 08:03

Øjnene har vi tidligere placeret, først mørke øjenhuler og siden formet med hvidt, men nu skal vi have fat i alle detaljerne. Iris, pupiller, øjenlåg og øjenvipper. Med en lille pensel formes øjnene og giver dem et levende blik. Også huden får en omgang, kinderne og andre detaljer må rettes. Der bygges op og formes om, rives ned og males nye strøg. Det ene strøg influerer på de andre og på hele ansigtet. Det bliver svært nu, så hold tungen lige i munden. Men måske går det lettere for dig end for mig!

16# Munden 02:45

Munden er et kapitel for sig. Hvor er det let at male rødt læbestift over hele munden, men det ser tåbelig ud, så hvordan vil jeg nu løse problemet med at fremhæve en mund, samtidig med at den skal falde naturligt ind i resten af ansigtet… Denne opgave løses i dette afsnit.

17# Hår 01:40

Med en stor busket pensel males hår på portrættet. Indimellem leges der og indimellem maler jeg skarpe kanter. Til slut skifter jeg til at male med den hårde blomsterpind, så jeg kan lave detaljer. Men hov, nu er billedet jo blevet pænt, så vent og se hvad der sker.

18# Afvask 02:22

En kold afvaskning kan man vel kalde det, når et næsten færdigt maleri pludseligt vaskes over med en våd klud. Men hvorfor dog? Jeg gider ikke lave pæne billeder, jeg vil lave interessante malerier! Malerier med udtryk og poesi. Det skal være levende og spændende. Derfor slettes nu store dele af maleriet og udtrykkes ændres. Tør du følge efter?

19# Detaljer 07:19

Her i sidste del af billedet maler jeg detaljerne op igen, håret, munden og baggrunden. Jeg bruger en lille pensel til at fremhæve enkle detaljer og en kæmpe pensel til at dæmpe baggrunden. Billedet bliver mere og mere ekspressivt og meget mere nærværende.

20# Afslutning 04:17

Kun de allersidste detaljer er tilbage, et enkelt hår her, en smilerynke der. Følg afslutningen af maleriet. Hæng dernæst dit billede op på væggen og tal med det nogle dage, så vil du snart finde ud af om det holder i længden. Tusind tak fordi du fulgte med. Jeg håber du fik nogle gode timer, tips og ideer til at udvikle dit eget portrætmaleri

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Efter du har købt adgang til kurset, kan du logge ind her, og efterfølgende se alle videolektionerne i kurset samt hente de evt. medfølgende materialer. Når du køber adgang bestemmer du selv din adgangskode. Dit brugernavn er den e-mail du køber adgang med.
Du kan her se en video, der beskriver, hvordan du køber adgang og kommet i gang med et kursus på WeTeach.dk.

Køber jeg et abonnement?

Nej, det gør du ikke. Adgang til vores kurser er en engangsbetaling.

Hvad betyder "livstidsadgang"?

Livstidsadgang betyder, at din adgang til kurset ikke er tidsmæssigt begrænset. Du kan altså se videoerne nu og igen på et senere tidspunkt, hvis du har brug for det.

Køber jeg adgang til ét kursus ad gangen?

Ja, du køber adgang til vores kurser enkeltvis. Vil du købe adgang til flere kurser ad gangen, kan du selvfølgelig også gøre dette.

Kan jeg stille spørgsmål til undervisningen?

Ja, det kan du. Under hver videolektion kan du stille spørgsmål og evt. uploade billeder af dit arbejde, så underviseren kan give dig feedback. Vores undervisere svarer typisk indenfor 48 timer.

Kan vores kurser købes som gavekort?

Ja, du kan købe vores kurser som gavekort, og give det til en du holder af. Du kan både købe et gavekort til et bestemt kursus eller på et valgfrit beløb, som kan bruges på et vilkårligt kursus. Læs mere her.

Er dette kursus lige så godt som et traditionelt fysisk kursus?

Du vil med dette kursus komme omkring de samme emner, som du ville på et lignende fysisk kursus. Fordelen ved at tage vores kursus er selvfølgelig, at det koster en del mindre end et fysisk kursus, men også at du kan se videoerne flere gange, og præcis når det passer dig.

Hvordan får jeg adgang til kursets evt. medfølgende materialer?

På de kurser, hvor der medfølger et hæfte, en opskrift, en guide eller noget helt tredje, vil du kunne hente disse materialer direkte fra din brugerprofil her på WeTeach.dk.

Yderligere spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål til vores kurser!

Kontakt kundeservice

Aarhus, Odense, Aalborg eller København – Alle kan være med!

Dette kursus i protrætmaling kræver ikke, at du er bosiddende i en bestemt del af Danmark. Du kan deltage, om så du bor i Aarhus, Odense, Aalborg, København eller et helt andet sted i Danmark. Det eneste kurset kræver er, at du har adgang til internettet, og så kan du være med. Du kan se videoerne lige så mange gange du vil, og du har desuden adgang på ubegrænset tid, så du kan se lektionerne både idag og igen om et år eller to.

Anmeldelser

Har du taget dette kursus? Log ind for at skrive en anmeldelse.

Godt potrætkursus

Jeg synes det er en god måde at lære at lære tingene på. jeg er ikke den hurtigste og vil gerne kunne tage vidioerne frem når jeg har lyst til at male. Opsætningen er rigtig god.
Yrsa Christensen
21-01-2023

Hej Christina

Hej Christina Jeg vil blot sige tak for et rigtig godt kursus, hvor jeg har lært en masse. Håber der kommer mere fra dig! Mvh.
Linda Sørensen
25-01-2022

Lærte meget

Lærte rigitig meget på dette kursus - tak for videoerne.
Malene Sørensen
21-02-2021

:-)

Jeg er meget glad for dette kursus, og det har været hyggeligt at gennemføre. Jeg maler allerede, men dette har lært mig en masse nye ting!
Lone Kofoed
12-01-2021

Rigtig godt kursus

Jeg har haft stor fornøjelse af Christinas kursus!
Mette Maria Oksfeldt
24-04-2020
Se alle anmeldelser

Flere kurser fra andre undervisere...

Malekursus for begyndere Malekursus for begyndere
Keramikkursus Keramikkursus
Akvarelkursus | Lær at male akvarel Akvarelkursus | Lær at male akvarel

Denne side blev sidst opdateret: