Rib består af ret- og vrangmasker og ligner meget rib i strikning. Ribben har dog slet ikke den samme elasticitet som i strik – jeg vil snarere sammenligne det med rib i almindelig hækling. Selvom ribben ikke er så elastisk, bliver den virkelig flot, og du vil kunne bruge tunesisk rib til afsluttende kanter på både sweatre, huer, vanter og meget mere.
Selv bruger jeg også tunesisk rib til aflukning på fx puder. Du kan tilmed lave en række knaphuller og derved få flotte knapper i dit tunesisk hæklede projekt.
Brug også rib som en start på tunesisk hækling – du slipper nemlig for at det hæklede ruller, hvis bare du hækler et par rækker i rib. Rib kan hækles i alle varianter fx 1/1 = 1 ret, 1 vrang eller 2/2 = 2 ret, 2 vrang – 2/1, 1/3 og så videre. Bruger du varianterne, kan du lave et fantastisk flot helt mønster fx til en jakke.
Køb adgang for at kommentere og stille spørgsmål! Feedback fra underviseren Upload billeder af dit arbejde Få svar på spørgsmål