Lær at hækle | Hæklekursus for begyndere

Med Johanne Louise Nagel
Onlinekursus | Kom i gang med det samme!
399 DKK
[15]
Dette kursus er for dig, som gerne vil lære at hækle. Det tager udgangspunkt i, at du aldrig har hæklet før, og gennemgår alt hvad du skal bruge for at mestre håndværket og hækle dine egne projekter.
- Johanne Louise Nagel, underviser
Inkluderet: Køb som gavekort
Livstidsadgang Info
21 danske videolektioner
6 timers undervisning
50 siders e-bog + 3 hækleopskrifter
Stil spørgsmål og få feedback
Underviser Johanne Louise Nagel
Uddannet designer fra Kadk
Danmarks største YouTuber indenfor hækling
Underviser og afholder hækle-workshops
Mød din underviser Johanne Louise her!

Hækling er et meget alsidigt håndværk, som er nemt at lære, hvis man bliver givet de rigtige redskaber. Det er dem jeg mener at have samlet til dig her. Hækling kan bruges til alt fra tøj og blonder til tæpper, møbler, figurer og meget mere. Det er et gammelt håndværk, så der er rigtig mange skønne mønstre at gå i gang med – både moderne, nutidige mønstre på søde bamser og stilrene trøjer, men også ældre mønstre på klassiske tæpper, sjaler og mellemværker.

I starten er udfordringen altid at finde ud af, at få hænderne til at samarbejde. Mange går i gang med hækling og stopper igen fordi de synes det er for svært. Det er synd, for det bunder som oftest i, at de har fået for dårlig eller for lidt instruktion.

I dette kursus viser jeg alle de tricks jeg kan. Jeg gennemgår hvordan man griber om garnet og om nålen og hvordan man får garnet til at glide imens man arbejder. Jeg prøver at gå ned i mindste detalje med, hvordan man gør med nålen, for at komme igennem maskerne uden de bliver for stramme eller for løse. Hvis du har forsøgt før, men har givet op, så kom op på hesten igen! Lad mig vise dig, hvad der gik galt og forhåbentligt hjælpe dig videre.

lær at hækle e-bog

Til kurset medfølger en e-bog, som kan bruges som opslagsværk. Heri er masker og teknikker, opslag til forkortelser og symboler til diagrammer, samt de mønstre jeg viser i videolektionerne. Klik på billedet af e-bogens forside for at læse et uddrag.

Kurset er nemlig bygget op således, at du får en række instruktioner og informationer via video, hvorefter det er meningen at du selv skal prøve dig frem med nål og garn. Først gennemgår jeg alle maskerne og de teknikker der skal til for at sætte dem sammen. Bagefter gennemgår jeg hvordan man læser et mønster og et diagram. Til sidst er der et par mønstre, som jeg viser hvordan man hækler.

Efter du har taget kurset kan du hækle langt de fleste mønstre, og skulle du alligevel støde ind i noget der er svært, så er der teknikker i kurset, som kan hjælpe dig videre.

Jeg håber du bliver glad for din nye hobby!

Se den fulde lektionsplan

Videolektioner i dette kursus

1# Lektionsplan og hækle-redskaber 9:55 GRATIS VIDEO

I denne video gennemgår vi lektionsplanen og snakker om, hvad for noget garn, hvilken hæklenål og hvilket tilbehør du skal bruge for at gennemføre kurset.

Masker og teknikker

2# Sådan laver du luft-, fast- og vendemasker samt lærer at tælle rækker + masker 18:12

Hvordan starter man et projekt i hækling? I denne lektion skal vi se på, hvordan man kan begynde med en luftmaskekæde og hækle fastmasker i den. Vi skal også kort se på hvad vendemasker er og på hvordan man tæller sine rækker af fastmasker.

3# Fastmasker: indtagninger og udtagninger 8:01

Det næste skridt mod at blive ekspert i fastmasker er, at lære at tage ud og at tage ind. I denne video gennemgår vi langsomt begge dele, samt kigger på notationen af dette i mønstre

4# Stangmasker(stgm), halve stangmasker (hstgm) og dobbelte stangmasker(db stgm) 16:52

Hvad er en stangmaske(stgm), hvorfor hedder det sådan og hvad præcis er ”stangen” ? I denne video gennemgår vi hvordan man hækler dem og alt det andet.

5# Bobler og vifter 21:14

Bobler og vifter er to teknikker der er rigtig fine at kunne. De baserer sig på det vi tidligere har lært om indtagninger og udtagninger.

6# Hækling i andet end masker, for- og bagom stangen samt maskeled 24:42

En forklaring og demonstration af hækling i forreste, bagerste og tredje maskeled, samt forom og bagom stangen.

7# At hækle rundt, kædemasker og at skifte farve på runder 15:26

I denne video ser vi på hvordan man starter på at hækle rundt og kigger på de to forskellige måder at ende en omgang på. I denne forbindelse ser vi på, hvordan man på en pæn måde kan skifte farve.

8# At hækle i cirkler + magisk ring 13:21

I denne video kigger vi på, hvordan man starter på at hækle i cirkler. Vi starter i midten og gør cirklen større og større med jævne udtagninger.

9# At hækle rundt med mærketråde 19:56

Efter at have kigget på hvordan man starter med at hækle rundt og hvordan sekvensen ser ud, kommer her en video om det samme, men med mærketråde til hjælp.

10# Sammensyning og indsyning af ender 18:55

I denne video går vi i gang med at sy ender ind og lave den sidste finish på arbejdet. Det er lidt kedeligt, men det gør en afgørende forskel på det færdige arbejde.

11# Hjælp til at komme videre eller i gang med dit hæklearbejde 15:28

Har du problemer med at komme videre eller er du slet ikke kommet i gang? I denne video prøver jeg at angribe de mest gængse startvanskeligheder.

Mønstre og diagrammer

12# Opbygning af hæklemønstre 11:43

I denne video ser vi på hvordan hæklemønstre normalt er bygget op og hvordan man finder den information man skal bruge.

13# Teknikker til afkodning af hæklemønstre 5:37

I denne video gennemgår jeg tre metoder til at afkode et hæklemønster. Det gør jeg ved at vise konkrete eksempler. De tre metoder er også beskrevet i e-bogen og går i korte træk ud på, at læse, forstå og hækle.

14# At læse mønstre | Bedstemorfirkanten 23:46

Demonstration af en klassisk bedstemorfirkant imens vi kigger på mønsteret og snakker om hvordan man afkoder det i praksis.

15# Opbygning af diagrammer 12:16

I denne video gennemgår vi diagrammet til den bedstemorfirkant vi lige har hæklet og jeg fortæller lidt om hvordan man afkoder forskellige diagrammer.

16# At læse diagrammer | Bedstemorfirkant 15:47

Vi har lige kigget på hvordan man hækler en bedstemorfirkant fra et nedskrevet mønster, nu gør vi stort set det samme med diagrammet til den samme firkant.

Begynderprojekter

17# Vaffelmønster 20:57

I bogen er der et mønster på en klud i vaffelmønster. I denne video viser jeg hvordan man hækler den og snakker lidt om hvordan man håndterer et diagram af denne type.

18# Babyfutter | Sål 17:51

Disse babyfutter indeholder en hel del af de teknikker vi har kigget på i kurset. Sålen hækles i cirkler efter diagram.

19# Babyfutter | Snude 13:51

Del 2 af babyfutterne. Her skal vi kigge på at springe masker over og at give arbejdet form.

20# Babyfutter | Hæl 18:55

Del 3 af babyfutterne. Her skal vi kigge på at hækle i 3. maskeled og at hækle i masker der allerede er hæklet i.

21# ZigZag-mønster 25:05

Dette mønster øver dig i at tage ud og ind i stangmasker. Yderligere er der en forklaring af hvordan man ganger et mønster op.


Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg adgang til kurset?

Efter du har købt adgang til kurset, kan du logge ind her, og efterfølgende se alle videolektionerne i kurset samt hente de evt. medfølgende materialer. Når du køber adgang bestemmer du selv din adgangskode. Dit brugernavn er den e-mail du køber adgang med.
Du kan her se en video, der beskriver, hvordan du køber adgang og kommet i gang med et kursus på WeTeach.dk.

Køber jeg et abonnement?

Nej, det gør du ikke. Adgang til vores kurser er en engangsbetaling.

Hvad betyder "livstidsadgang"?

Livstidsadgang betyder, at din adgang til kurset ikke er tidsmæssigt begrænset. Du kan altså se videoerne nu og igen på et senere tidspunkt, hvis du har brug for det.

Køber jeg adgang til ét kursus ad gangen?

Ja, du køber adgang til vores kurser enkeltvis. Vil du købe adgang til flere kurser ad gangen, kan du selvfølgelig også gøre dette.

Kan jeg stille spørgsmål til undervisningen?

Ja, det kan du. Under hver videolektion kan du stille spørgsmål og evt. uploade billeder af dit arbejde, så underviseren kan give dig feedback. Vores undervisere svarer typisk indenfor 48 timer.

Kan vores kurser købes som gavekort?

Ja, du kan købe vores kurser som gavekort, og give det til en du holder af. Du kan både købe et gavekort til et bestemt kursus eller på et valgfrit beløb, som kan bruges på et vilkårligt kursus. Læs mere her.

Er dette kursus lige så godt som et traditionelt fysisk kursus?

Du vil med dette kursus komme omkring de samme emner, som du ville på et lignende fysisk kursus. Fordelen ved at tage vores kursus er selvfølgelig, at det koster en del mindre end et fysisk kursus, men også at du kan se videoerne flere gange, og præcis når det passer dig.

Hvordan får jeg adgang til kursets evt. medfølgende materialer?

På de kurser, hvor der medfølger et hæfte, en opskrift, en guide eller noget helt tredje, vil du kunne hente disse materialer direkte fra din brugerprofil her på WeTeach.dk.

Yderligere spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål til vores kurser!

Kontakt kundeservice

Vil du lære at hækle?

Så er jeg her for netop dig.

Al begyndelse er svær, så derfor har jeg skruet et kursus sammen som går fra A til B – eller det vil sige, fra garn og nål til sammenhængende stof, tøj eller alt det andet sjove du kan hækle, så snart du har lært hvordan. I kurset går vi langsomt frem i en rækkefølge jeg tror er gavnlig for dig som begynder.

Hvad kan man hækle?

Hækling er mange ting. Selv har jeg lært at hækle af kvinderne i min familie. De læste håndarbejdsblade og hæklede blondekanter på duge og sengetæpper. De hæklede dækkeservietter og babytæpper. Selv hækler jeg bamser, klude, tøj, dukketøj og selvfølgelig også en gang imellem noget af alt det mine bedsteforældre hæklede. Det er et håndværk med tradition og så er der alligevel en mere nutidig vinkel som gør det spændende at gå på opdagelse i.

Det skal du bruge til at lære at hækle

I kurset bruger jeg mest bomuld (50 g = 160 m eller deromkring) og en 3 mm hæklenål. Hvis du vil starte med en større nål eller noget andet garn så er det helt i orden, teknikken er den samme. Vælg et materiale du er komfortabel med at klippe af og smide væk, hvis det ikke lige skulle lykkes i første forsøg. Derudover hjælper det, hvis du kan finde en stor portion godt humør frem.

Bogen

Der følger en lille bog med til kurset hvor jeg har samlet en del af de ting du kan lære af videoerne. Brug bogen som opslagsværk, eller til at komme videre, hvis du har brug for at se tingene fra en anden vinkel. Klik på bogens forside for at læse et uddrag.

For at lykkes med kurset er det vigtigt at du skifter imellem at kigge og lytte og at prøve dig frem med nål og garn. Bogen kan give dig idéer til øvelser der kan skærpe dine evner indenfor mønsterlæsning, afkodning af diagrammer og hækling af mere avancerede mønstre.

Nørkleri er terapi

De senere år er jeg stødt på budskabet om at diverse nørklerier er det samme som terapi. Deres begrundelse er, at det er afstressende at hækle, strikke, sy osv. Når du er kommet i gang og har knækket koden til at hækle, så kan det helt sikkert også være en hyggelig syssel med tid til refleksion og sænkede skuldre, men det er et tveægget sværd. Lige så dejligt det er at kunne hækle, lige så vanskeligt kan det være for folk at komme over den første udfordring; nemlig at lære det.

I praksis møder jeg ofte folk som gerne vil i gang, men ikke mener at de har temperamentet til det. Hvis det er noget du kunne høre dig selv sige, så se på det sådan her – du er sikkert et menneske med store professionelle kompetencer i et felt jeg ikke aner det fjerneste om. Det kom du igennem at lære, det tillod du dig selv at kæmpe med, og at blive dygtig til. Hver dag nyder du frugten af dit arbejde, både med stoffet og med dig selv.

At lære at hækle giver dig nok ikke kompetencer til dit job, men det er så absolut værd at kæmpe med alligevel. Det er det fordi jeg ved du kan lykkes med det, og jeg ved du vil være et gladere menneske når du finder ud af, at du sagtens kan styre dét der temperament og du sagtens kan lære alt muligt uden en tvang, en skole, strenge rammer og lektier – jeg er her til at guide dig og foreslå øvelser der kan hjælpe dig på vej ind i læringen, men i sidste ende er det din fortjeneste når det lykkes. Det er for mig den egentlige terapi der her er tale om. Alt det efterfølgende er bare hygge og afslapning, og nå ja måske lidt afstresning.

 

Alle kan være med – om du så bor i Aarhus, Odense, København eller Aalborg!

Som du nok allerede har regnet ud, så foregår dette hæklekursus online. Det betyder at du kan lære at hækle om du så bor i Aarhus, Odense, København eller Aalborg. Alle i hele Danmark kan være med, så længe du har adgang til en internetforbindelse. Det er nemlig det smarte ved onlinekurser fra WeTeach – du kan tage den hvor og hvornår du vil, samt se videoerne lige så mange gange du vil på ubestemt tid!

Anmeldelser

Har du taget dette kursus? Log ind for at skrive en anmeldelse.

Rigtig god hygge

Det er faktisk et rigtig hyggeligt kursus, som jeg har brugt de dage det har regnet hen over sommeren på at følge.
Sille Ulfborg
25-07-2023

5 stjerner

Tak for et rigtig godt kursus. 5 stjerner herfra. vh moshgan
Moshgan Hosseini
23-04-2023

5 stjerner

Jeg giver 5 stjerner, da dette kursus har været alle pengene værd!
Lillan Jacobsen
12-04-2023

Endelig et kursus, der virker

Jeg har både lånt og købt bøger, set YouTube-videoer, jeg konstant har måtte standse for at se, hvad de gør - og været på et in reel life kursus over flere uger. Men det var det her kursus, der fik mig ordentligt igang.
Mette Olesen
24-04-2022

Dejligt kursus

Dejligt kursus, som jeg har haft meget fornøjelse af.
Marianne Brink
10-01-2022

Perfekt til mig

Perfekt kursus til mit behov, som var at komme nemt igang med nogle simple hækle-opskrifter.
Nadja
22-06-2021

Rigtig hyggeligt kursus

Rigtig godt kursus, der har været godt til indendørs hygge i disse kolde måneder :-)
Amalie Kristesen
30-01-2021

Hæklerier

Er lige begyndt på at lære at hækle online hos Johanne Louise. Har gennemgået de 4 første lektioner. Det er meget illustrativt og pædagogisk opbygget fint suppleret med det medfølgende hæfte. Nu tror jeg på at jeg får lært at hækle!
Jette Irene Larsen
08-10-2020

Godt kursus

Jeg har været meget tilfreds med kurset og dets indhold. Fem stjerner herfra!
Mona Hansen
12-09-2020

4 stjerner herfra

Jeg giver kurset 4 stjerner, da det er et rigtig godt begynderkursus, og man kan hurtigt få hjælp, hvis man er i tvivl om noget. Det der gør, at jeg ikke giver den sidte stjerne er, at der måske mangler en opskrift eller to mere til folk som mig, der ikke har børn ;-) Mvh.
Sille Bentzen
30-03-2020

Perfekt som julegave

Jeg fik dette kursus som gavekort i julegave, og det var jeg rigtig glad for, da jeg er typen der aldrig ønsker mig noget, og altid er svær at give gave til. Dette var en overaskende gave, som har givet mig en ny hobby :-)
Mina
20-01-2020

Vedr oversigt over lektioner

Først, det ser super godt ud glæder mig til at komme i gang. Men lige et spørgsmål, er der ikke et sted hvor jeg kan se lektionerne og vælge at se nærmere på 1 lektion uden at skulle klikke måske 15 gange for at komme til evt lektion l5 ( bare et eksempel med lektion 15)
Leanne Flowing
10-09-2019

God undervisning

Tak for nogle gode undervisningsvideoer - de har virkelig hjulpet mig med at komme godt i gang med at hækle :-)
Mille Hansen
12-02-2018

Tak for et godt kursus

Tak for et rigtig godt kursus. Jeg føler, at jeg fik rigtig meget for pengene, og kan nu selv hækle efter opskrifter. Kan anbefales!
Sanne Mikkelsen
10-12-2017

Super begynderkursus!

Jeg har altid haft lyst til at lære at hækle, og derfor valgte jeg at købe adgang til dette kursus. Og lære at hækl - det har jeg! Så nu skal den stå på hækling af julepynt til december..
Mette S. Iversen
19-11-2017
Se alle anmeldelser

Flere kurser fra andre undervisere...

Lær at strikke | Strikkekursus for begyndere Lær at strikke | Strikkekursus for begyndere
Fotokursus for begyndere Fotokursus for begyndere
Akvarel blomster | Mal blomster med akvarel Akvarel blomster | Mal blomster med akvarel

Denne side blev sidst opdateret: