Slip fri af din maleblokering

WeTeach.dk » Malekursus for begyndere » Slip fri af din maleblokering
Lektion nr. 12 af 20 11:51 5

Nogle gange ER det bare svært at male.

Det kan føles som, at have en blokering for alle kreative tanker. Man er helt blank og låst fast.

Hvis du har det sådan nogle gange, så har jeg en rigtig god øvelse til dig her.

I denne video viser jeg dig en metode til at komme videre og godt i gang med at male. Selv hvis du føler, at du er fuldstændig gået i stå.

Du får en overskuelig øvelse, hvor du med få retningslinjer kan komme hurtigt i gang med dine kreative frikvarter igen. Metoden kan både bruges, hvis du slet ikke kan komme fra start eller hvis du har fundet et maleri frem fra skammekrogen, som du gerne vil arbejde videre med.

Metoden er særdeles effektiv, fordi du får en afgrænset opgave, så du ikke skal tage stilling til en hel masse undervejs – det er nemlig ofte i disse beslutningsfaser, man kan gå i stå og være nervøs for at fejle.

Har du spørgsmål til denne video eller mit kursus her på siden, skal du være velkommen til at skrive til mig i kommentarfeltet herunder. Jeg svarer hurtigst muligt :-)

Underviser Karina Bjerregaard Bastholm
20 års erfaring med abstrakt maleri
Underviser i abstrakt maleri siden 2014
Ejer af Onlinemalekursus.dk
Mød din underviser Karina her!

Køb adgang for at kommentere og stille spørgsmål! Feedback fra underviseren Upload billeder af dit arbejde Få svar på spørgsmål

5 Svar

  1. Rikke K. siger:

    Hej Karina. Jeg syntes det du maler er super flot????. Jeg kan godt selv lide at bruge posca tusser og lave detaljer. Jeg har forsøgt nogle gange med abstrakt, men det er endnu ikke lykkedes mig at male noget som bliver flot. Jeg sender dette billede af mit maleri som jeg maler på efter jeg har købt dit kursus. Jeg syntes altid det bliver svært efter flere lag. Har du nogle ideer eller syntes du jeg skal starte forfra. Syntes mit maleri virker tungt og rodet. Mange hilsner Rikke

    Vedhæftet billede:  image.jpg

    • Karina B. siger:

      Hejsa Rikke

      Endelig ikke starte forfra. Du har så mange fine lag i dit maleri lige nu. Alle de forskellige lag er med til at opbygge dit maleri og det vil næsten være spildt arbejde, hvis du vælger bare at male det hele over.
      Hvis du nu stod i en situation, hvor du slet ikke kunne li’ noget som helst ved dit maleri, ville jeg bede dig udvælge 2-3 områder i dit maleri, du gerne ville bevare og SÅ male dele af maleriet over. Men ikke bare med en hvid. Men med en farve di er glad for og som du gerne vil have ind i maleriet.
      Du nævner selv posca tuscherne – det vil være super flot med nogle detaljer med tusch.

      Prøv at stille dig selv spørgsmålene:
      Kan jeg li’ farverne?
      Kan jeg li’ kompositionen (opbygningen) af maleriet?
      Kan jeg li’ det udtryk mit maleri har fået?

      Udtrykket ændres f.eks. let med at indføre et nyt redskab eller en ny teknik.
      Kender du app’en Skitse?
      Jeg har lavet en undervisningsvideo, hvor jeg viser, hvordan jeg bruger den i min planlægning. Hvis jeg går i stå med mit maleri, er det et rigtig godt alternativ til at male det hele over. Hvis du har lyst kan du se nærmere på det her http://www.onlinemalekursus.dk/skitse

      Mvh Karina

      P.S rigtig fedt maleri i øvrigt ;)
      Du har virkelig styr på lag-på-lag. Det ser mega godt ud ;)

      • Rikke K. siger:

        Tak for dit svar. Jeg går straks i gang med at overveje farver og vil bruge tusch. Dejligt at høre du kan se at jeg har styr på lag på lag, for det var jeg slet ikke sikker på.

        • Rikke K. siger:

          Hej Karina. Jeg er gået lidt “amok” med tuscherne. Jeg har dog udfordringer med det venstre hjørne, da det er meget mørkt og jeg er bange for at gøre det rodet ved at tilføje ny lys farve over detaljerne. Vil egentligt bare gerne høre din ærlige mening om farvesamsætningen? Jeg vil nemlig gerne gøre farverne mere skarpe og lyse.

          Vedhæftet billede:  image-1.jpg

          • Karina B. siger:

            Hejsa.
            Jeg synes dine farver er skønne. Og prikkerne giver en skøn lethed.
            Det gør ikke noget at hjørnet står som det gør. Dét i sig selv giver kontrast til resten af maleriet.
            Prøv at kigge på det i lidt tid inden du beslutter om du vil arbejde videre.

            Du kan også hente inspiration her ved Marlene
            https://www.gallerimarlene.com/