Du ved naturligvis godt, hvad en podcast er. Du har garanteret adskillige yndlingspodcasts som du lytter jævnligt til og som du måske endda abonnerer på. Men hvis du skal til selv at producere podcast, er vi nødt til at åbne motorhjelmen og kigge ned i selve motorrummet. Hvad består en podcast af og hvordan er den skruet sammen. Hvad sker der, fra podcasten optages til den dukker op i en podcast-app på din smartphone?
Freelance journalist og fotograf
Journalist/redaktør i +20 år
Professionel podcaster
Køb adgang for at kommentere og stille spørgsmål! Feedback fra underviseren Upload billeder af dit arbejde Få svar på spørgsmål
6 Svar
Jeg forstår ikke, hvad det er jeg skal vælge.
Hej Annelise
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål. Kan du være lidt mere præcis? :-)
Mvh. Jan
Linket kunne jeg ikke finde finde, men jeg fandt Sølv og grønne skove, og Hem hvad hvor.
Fandt også andre der talte om hvad en podcast er.
Har været igennem hele kurset, første gang og synes det er fremragende. Pædagogisk meget klart og tydeligt. Let og overskueligt og helt nede på jorden, dvs praktisk måde at gå i gang på, ikke kun oppe hovedet, men også tilsat en god portion humor. Føler mig godt klædt på.
Nu ved jeg hvad det drejer sig om, og nej jeg havde aldrig hørt en podcast før.
Kh Hans
Hej Hans
Tak for de pæne ord, jeg har netop bestræbt mig på at gøre kurset så lidt teoretisk som muligt og mere ‘nede på jorden’.
Mht. linket er det måske ikke forklaret godt nok, men det er faktisk heller ikke dig, der skal ‘finde linket’; det er din podcast-app’en eller din podcast-afspiller, der finder linket, når du går ind i programmet og søger efter – og forhåbentlig finder en podcast dér.
Mvh. Jan
Optager man kun i mp3, hvis ja hvilken kvalitet.
Mvh Hans
Hej Hans
Nej, man behøver ikke at optage i mp3. Faktisk får man bedst resultat, hvis man optager i et ikke-komprimeret format (fx .wav eller .aiff), og så først gemmer i mp3, når man er helt færdig med at sætte sin podcastepisode sammen.
Ikke-komprimerede formater (så som .wav og .aiff) fylder til gengæld mere på computerens harddisk (eller på det apparat man nu en gang optager med), så derfor vælger mange at optage i en rimelig høj mp3-kvalitet (minimun 256 kbps).
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Ellers skriver du bare igen :-)
Mvh. Jan