Jan Schmidt
Jeg er uddannet journalist og har mere end 20 års erfaring fra forskellige mediearbejdsplader. Jeg har arbejdet som journalist og redaktør med traditionelle og digitale medier. Jeg har erfaring med at skrive og redigere artikler, med at producere, tekst, foto, video og lyd til internettet og til de sociale medier. Og med at undervise og instruere i brug af computersystemer og -programmer.
Mit allerførste job i mediebranchen var dog som lydmand i et video- og tv-produktionsselskab. Her fik jeg erfaring i at optage, redigere, producere – og i det hele taget at lytte til lyd.
Jeg har desuden arbejdet med fotografi og video i min egen selvstændige virksomhed. Jeg begyndte at fotografere for 35 år siden – dengang hvor film ikke var noget, man streamede på nettet, men købte i små ruller hos fotohandleren og som man brugte til at tage billeder på. Det har jeg faktisk lavet og udgivet en podcast om, som hedder “Sølv og grønne skove”, og som man kan finde hos alle de gængse podcasttjenester.
Min store passion er at formidle det, jeg har erfaring med, på en måde, så modtageren kan forstå og kan anvende færdighederne kreativt – her og nu. Med fokus på det gode og væsentlige indhold.
Mød mig i min introvideo herunder:
Følg Jan på:
Kurser fra Jan
Podcastkursus for begyndere
Onlinekursus | Kom i gang med det samme!