Hvilken garntype skal jeg vælge?

Hvilken garntype skal jeg vælge?

Når du skal i gang med kreative garnprojekter, er det værd at sætte sig ind i de mange forskellige typer af garn, der er at vælge imellem. Der kan være nogle materialer, der er mere egnede og anvendelige for dig at bruge afhængig af dit projekt.

Herunder finder du viden om de mest populære og udbredte typer af garn, og du finder vigtig information om, hvilke formål de pågældende produkter egner sig til.

Derfor er typen af garn vigtig

Det er ikke kun af hensyn til design eller udseende, at du skal undersøge, hvilken garntype der er den rette for dig. Når du sammenligner forskellige produkter, skal du undersøge dem i forhold til:

  • Særlige egenskaber (slidstyrke, varme, blødhed og farvemuligheder)
  • Strikkefasthed
  • Anvendelighed i forhold til dit strikke-, væv- eller hækleprojekt
  • Skal det kunne tåle at blive vasket i maskine?
  • Løbelængder.

Hvilken garntype du skal vælge, afhænger af dit formål. Er du ny med at strikke, er det en fordel at vælge et materiale, som er nem for dig at arbejde med. Vil du i gang med at strikke strømper, huer eller andre beklædningsgenstande, er det værd at undersøge forskellige produkter i forhold til mulighed for vask samt evne til at holde på varmen.

Artiklen fortsætter under billedet
Kom godt i gang med at strikke! Få gratis opskrifter, find ny inspiration og lær teknikker, der vil gøre dig til en bedre stikker - se vores online strikkekursus her på siden! Klik her og læs mere >>

Vælg den rette garntype – muligheder, egenskaber og funktioner

Bomuld

Vælger du strikketilbehør af bomuld, får du en af de mest alsidige og populære materialer.

Bomuldsgarn er et attraktivt valg hos mange, da det er nemt at arbejde med, og da det kan bruges til mange forskellige projekter og kreative formål.

Du kan blandt andet bruge det til tøjdyr, pyntegenstande, hæklede dyr og mønstre på puder. Vil du skabe en mere miljøvenlig hverdag, er det perfekt at bruge bomuld, når du vil strikke dine egne vaskeklude.

Den helt store og praktiske fordel ved bomuld er, at det er slidstærkt og tåler at komme i vaskemaskine. Du kan vaske materialet ved 40 grader i maskinen.

Ønsker du at strikke produkter i sundhedsvenligt materiale, er bomuld et godt valg. Du kan vælge de Oeko-Tex certificerede produktudgaver. Her er fremstillingen foregået helt uden brug af skadelige stoffer og kemikalier.

Det kan f.eks. være anvendeligt, når du vil lave bamser og tøjdyr til børnene, eller når du har sensitiv hud.

Værd at vide om bomuld

  • Tåler vask i maskine
  • Egnet til produkter til babyer og børn
  • Høj slidstyrke
  • Fås i mange farver
  • Findes i sundhedsvenlig og Oeko-Tex certificeret udgave.

Akrylgarn

Vil du i gang med at strikke, og har du brug for godt og budgetvenligt begyndergarn, er akryl et godt valg. Her kan du få rigtig meget materiale for pengene, så du kan skabe dig de første erfaringer med at hækle og strikke.

Akrylgarn er kendt for at give mange meter i løbelængde pr. nøgle. Det handler om, at akryl er et let, luftigt og syntetisk materiale. Det syntetiske materiale indeholder plastik, og derfor skal du undgå at bruge akryl til produkter til små børn. Små børn og babyer vil putte deres bamser og legesager i munden.

Materialet egner sig perfekt til pyntegenstande, puder og tæpper.

Akryl bliver fremstillet i et hav af udgaver og designs. Du kan vælge akrylgarn i forskellige farver og tykkelser på trådene, og du kan vælge særlige produktudgaver med glimmer eller regnbuefarver.

Har du kreative børn i husstanden, er akryl et ideelt valg. De kan bruge garnet til at lave sjove pomponer eller selv kaste sig ud i enkle mønstre med strik.

Værd at vide om akryl

  • Mange meter i løbelængde pr. garnnøgle
  • Findes i mange udgaver, varianter og farver
  • Godt valg for dig som vil i gang med at strikke, hækle eller væve
  • Egner sig til pyntegenstande
  • Kan vaskes i maskine ved 40 grader
  • Ikke egnet til produkter der skal gives til babyer og små børn.

Alpacagarn (Lamauld)

Alpacagarn er et uldmateriale, der egner sig til dig, der vil strikke produkter til beklædning eller kolde vintermåneder. Det unikke ved alpaca er, at du finder garntypen i alle tykkelser. Materialet kan bruges til både stik, hækling og vævning.

Har du tendens til at blive generet af uld, er alpaca et oplagt alternativ. Klassisk fåreuld kan hos mange mennesker komme til at kradse mod huden. Dette er generende og kan afholde dig fra at strikke de smukke og moderne sweaters. Lamauld har færre skæl og vil derfor ikke føles generende mod din hud. Der er færre mennesker, der er allergiske overfor alpaca sammenholdt med klassisk fåreuld. Derved behøver du ikke skulle fryse til vinter, fordi du har allergi eller overfølsomhed overfor uld.

Garntypen er perfekt til beklædningsprodukter, huer, tæpper og halstørklæder.

Det særlige ved uld er, at det kan optage op til 35% fugt uden at tynge eller blive fugtig. Dette gør alpacagarn ideel til beklædning.

Du finder produktet i mange forskellige farver.

Værd at vide om alpaca:

  • Allergivenligt valg
  • Findes i mange tykkelser
  • Egnet til både strik, vævning og hækling
  • Godt valg til dig der vil lave beklædningsgenstande
  • Tåler ikke maskinvask.

Klassisk uldgarn (fåreuld)

Du får masser af designmuligheder, når du arbejder med uldgarn. De fleste produkter i denne kategori er lavet af fåreuld. Der kan være særlige produktvarianter, der er fremstillet med brug af uld fra andre dyr.

Har du allergi, skal du sørge for at tjekke indholdsfortegnelserne.

Uld kan bruges til alle dine kreative projekter. Det er fra naturens side et robust, slidstærkt og varmt materiale.

Den store fordel ved uld er, at det er lugthæmmende. Derfor er materialet perfekt til projekter med huer, trøjer, vanter og halstørklæder.

Uld skal håndvaskes og må ikke vaskes ved temperaturer over 30 grader. Ellers risikerer din trøje eller din hue at miste facon.

Værd at vide om uld

  • Kan bruges af nybegyndere og erfarne
  • Godt valg til beklædningsgenstande og tæpper
  • Findes i mange farver
  • Tåler ikke maskinvask.

Mohair garn

Går du op i kvalitet, kan mohair blive dit kommende favoritgarn. Mohair er et naturprodukt, der stammer fra de særlige og værdsatte mohairgeder, der primært lever i Tibet. Som følge af den fløjlsbløde og høje kvalitet, er mohair et eksklusivt valg.

Er du erfaren med strik, og vil du i gang med at lave en smuk overtrøje, sweater, tæppe eller sjal, er mohair det rette valg. Det er nemt at genkende mohairgarnet på dets skinnende overflade.

Værd at vide om mohair

  • Eksklusivt valg
  • Godt valg til dig, der er erfaren med at strikke
  • Egner sig til smukke trøjer og særlige mønstre
  • Findes i mange farver
  • Tåler ikke maskinvask.

Du kan købe flere typer uldgarn hos rito.dk.

Skrevet i: Blog » Blog| Hækling